Manuel svejsning | svejsning med en sikker hånd

Manuel Svejsning, stål 37, rustfri stål og aluminium. Manuel svejsning | svejsning med en sikker hånd

 

Gedigent håndværk går aldrig af mode. Derfor er vi hos ITC-Metalværksted stolte af de kompetencer, vi har indenfor det klassiske smedehåndværk. De kompetencer kommer bl.a. til udtryk, når vi svejser manuelt. Manuel svejsning er kort fortalt den type svejsning, hvor ITC-Metalværksteds smede med håndkraft og finesse svejser komponenterne sammen til deres endelige form.

 

Vi svejser i materialer som stål, rustfri stål og aluminium. Vores produkter spænder fra:

  • Svejsning af altanværn og antennebeslag fremstillet i stål.

  • Svejsning af diverse former for tyndplade til bl.a. lygtekasser, og kontaktbokse til brug for lastbiler og kraner.

  • Svejsning af rustfri til fødevare-industrien. F.eks. gevindstænger og pålægning af materiale i speciel ROCKWELL.

  • Diverse specielopgaver i rustfri og aluminium til det maritime område.

  • Tig-svejsning af forskellige rustfri beslag til låse, trafiktælling, og diverse emner der monteres med Tig.

MIG/MAG svejsning | CO2 svejsning

Vi udfører MIG/MAG svejsninger med fuldt digitaliseret "Fronius" TransPuls synergic 2700. MIG/MAG er også i daglig tale bedre kendt under navnet CO2-svejsning.

 

CO2-svejsning benyttes ofte til svejsning af tynde plader i stål. CO2-svejsemetoden foregår på den måde, at en elektrisk lysbuesvejsning med kuldioxid (CO2) som en aktiv gas i lysbuen og som beskyttelse af smeltebadet mod luften. Kortbuesvejsning, hvor tilsatstråden kortsluttes med smeltebadet, er den mest anvendte proces til reparationssvejsning af biler, mens spraybuesvejsning uden kortslutninger bruges til tykkere plader (læs mere om manuel svejsning på den store danske.)

Svejsehjelmen venter på en af de ansatte hos ITC-Metal

 

Hos ITC-Metalværksted benytter vi moderne MIG/MAG svejseanlæg. Det betyder f.eks., at svejseanlæggene er computerstyrede og kan programmeres på mange forskellige måder. Vores MIG/MAG svejseværk gør os i stand til at svejse i mange forskellige typer materiale som f.eks. stål, rustfrit stål og aluminum.

 

Eksempler på opgaver med manuel svejsning

Manuel svejsning er ofte en løsning, vi bringer i spil, når der skal tænkes ud af boksen. Eller når svejserobotten i sig selv ikke kan løfte opgaven.

 

Svejsning af altaner

Det er vores leverancer af altaner til København ( i serier på op til 145 stk.) et godt eksempel på. Her var nogle af stålelementer på 6 meter og derfor for store til at svejserobotten kunne håndtere dem. I sådanne tilfælde kommer vores manuelle kompetencer os og kunden til gode. Her arbejdede vores smede sammen med robotten, så ITC-Metalværksteds kapacitet blev udnyttet til fulde. Det betød i sidste ende, at vi kunne levere de 145 altaner i løbet af de tre måneder, som kunden havde ønsket.

 

Design og manuel svejsning af specialprodukter

I andre tilfælde får ITC-Metalværksted bestillinger på specialprodukter, hvor vi både skal designe en unik konstruktion og udføre smedearbejdet. Sådanne opgaver har ITC-Metalværksted f.eks. løst for Roskilde Kommune, som ønskede et design til udendørs el-tavler, som kunne tåle vind og vejr. Der ud over skulle el-tavlerne leve op til en række sikkerhedsmæssige elementer.

 

Det resulterede i et design, som tog højde for alle tænkelige og utænkelige scenarier, som el-tavler i det fri kan blive udsat for. Og et håndsmedet resultat, som kommer alle arrangementerne i Roskildes amfiteater og publikum til gode.

 

MIG/MAG svejsning hos ITC-Metal

 

Vi svejser MIG/MAG svejsning med mange forskellige former for massiv- og rør tråd, ligesom vi anvender forskellige gasser afhængig af den enkelte opgave.

 

Medarbejderne hos ITC-Metalværksted har en høj faglig standard og sætter en ære i at levere høj kvalitet.