Robotsvejsning | når opgaven kræver fuldkommen præcision
Robotsvejsning har åbnet døren for en ny type produktion i smedeværkstederne. Selv med de mest erfarne hænder er det næsten umuligt for et menneske at svejse med den præcision, som en svejserobot kan præstere. Det betyder, at når opgaven kræver den største grad af nøjagtighed, er robotsvejsning ofte den rigtige løsning.
Siden 2007 har ITC-Metalværksted løst opgaver med robotsvejsning for vores kunder. Det er typisk svejseopgaver i aluminium, rustfri og alle former for stål, der kræver:
Ensartethed
Perfekte A-mål
Særlige visuelle overvejelser
Specifikke certifikater
Lave opstartspriser gør robotsvejsning attraktiv
Tidligere var tommelfingerreglen, at en opgave med fordel kunne løses med en robot, hvis der skulle produceres et stor nok antal. Men det er ikke længere helt korrekt. I dag er svejserobotter også velegnede til opgaver, hvor volumen er lille, men ønsket om f.eks. ensartethed er i højsædet.
Opstartsprisen var oprindeligt en af de faktorer, som betød, at robotten skulle arbejde i lang tid, før det kunne betale sig at løse opgaven på den måde. Nu er opstartsprisen faldet så drastisk, at selv lav-volumenopgaver, med fordel kan løses på en robotsvejser.
Med andre ord er en robotsvejser meget omkostningseffektiv selv ved mindre serier.
En optimeret svejseproces sikrer lave priser
ITC-Metalværksteds lange erfaringer med robotsvejsning betyder også, at vi arbejder med en svejseproces, som er optimeret og effektiviseret. Det kommer bl.a. til udtryk i den måde, vi organisere arbejdet med svejserobotten.
En svejserobot består groft sagt af to hovedkomponenter: Robotten som svejser og en såkaldt manipulator. Manipulatoren er der, hvor svejseemnet bliver gjort klar, og er som sådan en adskilt del af robotten.
Indenfor svejsning taler man om begrebet lysbuetid: Når robotten svejser, kaldes den tid lysbuetid. Jo længere lysbuetid, jo mere effektivt arbejder robotten. Og jo mere omkostningseffektiv er processen pr. enhed.
Hos ITC-Metalværksted har vi mulighed for at gøre emner klar, så robotten straks kan begynde på en ny opgave, når den har svejset den seneste opgave færdig. En medarbejder står på den måde og gør svejseemner klar ved manipulatoren, mens robotten arbejder.
Emnet kan også bevæges, mens der svejses. Det giver robotten mulighed for at bevæge sig endnu mere rundt i cellen. Det betyder i sidste ende, at vi kan svejse komplicerede emner fra alle sider i en opsætning.
For vores kunder har det den klare fordel, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser uden at gå kompromis med kvaliteten.
En svejserobot + CMT giver flere muligheder
Hos ITC-Metalværksted tæller maskinlisten bl.a. et CMT-svejseværk. CMT står for Cold Metal Transfer og den type svejsning giver bl.a. mulighed for en højere svejsehastighed, en øget produktivitet og i det hele taget en meget detaljeret programmering af svejseforløbet.
Vores CMT-svejseværk kan sammen med svejserobotten bl.a. svejse med puls. Det vil sige, at svejsningen kan komme helt i dybden på et emne. Fremfor at brænde i overfladen på f.eks. et stykke stål, kan man ved puls-svejsning brænde dybere ned i emnet. Den egenskab og muligheden for at programmere robotten meget præcist, betyder, at vi kan tilbyde at løse endnu bredere og komplekse typer af svejseopgaver.
Certificerede processer er kundens garanti for kvalitet
Takket være svejserobottens ensartede svejsninger, kan vi tilbyde certificerede svejsninger. Ved at programmere robotten præcist efter opgavens specifikationer, kan vi levere nøjagtige resultater i de ønskede mængder. Det giver vores kunder sikkerhed for, at komponenterne lever op til de ønskede krav og standarder.
Sådan arbejder en svejserobot
Teknisk set kan man definere robotsvejsning ved, at det er brugen af mekaniserede programmerbare værktøjer (robotter), som fuldstændig automatiserer en svejseproces ved både at udføre svejsningen og håndtere delen. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at robotsvejsning er helt uden menneskelig indblanding. En menneskelig operatør kan f.eks arbejde sammen med robotten og forberede de materialer, der skal svejses. Det er ofte sådan, at processen bliver grebet an hos ITC-Metalværksted.
Her har vi specialiserede medarbejdere som forbereder emnerne, robotten skal svejse. Vi har udviklet et arbejdsflow, hvor robotten mest effektivt kan holdes i drift. Samtidig sikrer vores smede, at processen skrider frem efter planen.
Robotsvejsningen er ny teknologi
Svejsning ved hjælp af en robot en relativ ny anvendelse af robotteknologi. Robotter har været brugt til produktion i industrien siden 1960’erne, men til komplekse opgaver som f.eks. svejsning, er robotterne først inden for de seneste 20 år blevet så gode, at de også kan bruges til svejseopgaver.
Bilindustrien var et af de første steder, hvor svejserobotter blev en mere integreret del af produktionen. Senere er deres anvendelse blevet bredt ud til alle typer af industrier, hvor volumen og præcision spiller en afgørende rolle. Ifølge wikipedia var der I 2005 mere end 120.000 robotter i brug i den nordamerikanske industri. Og omkring halvdelen af dem blev brugt til svejsning.
Med svejsecellens manipulator har vi effektiviseret, således at vi kan forlænge anlæggets lysbuetid. Desuden kan emnet bevæges, imens der svejses, hvilket øger robottens fremkommelighed. Dette giver mulighed for, at vi kan svejse komplicerede emner fra alle sider i en opsætning.
Disse forhold betyder, at vi også på svejseområdet er blevet endnu mere konkurrencedygtige.
Robot og manipulator giver et aktionsareal på 2000x1300 mm.
Se også denne video: Produktion af olietanke
PULS OG CMT
Med det særlige CMT (cold metal transfer) hoved styres trådfremføringen ikke kun af en trådfremføringsmotor i svejseværket, men også svejsehoveder har en motor til styring af den særlige kort-bueproces.
Manipulatoren vender således, at operatøren kan arbejde med den ene side, imens robotten svejser et emne på den anden side.
Plasmaskæring med Robot