Tyndpladebearbejdning | en spidskompetence hos ITC-Metalværksted
Når plader op til 3mm f.eks. skal skæres ud, bukkes eller på andre måder tilpasses en specifik funktion, kalder man det tyndpladebearbejdning. Tyndpladearbejdet dækker over et meget omfattende område og over mange forskellige typer arbejdsgange og processer.
Noget af det klassiske tyndpladearbejde kaldes også for stansearbejde.
Stanseopgaver af tyndplader er en type opgave, som ITC-Metalværksted har stor erfaring med og ekspertise indenfor. Helt tilbage fra værkstedets start har vi løst opgaver for vores kunder med f.eks. udfoldning, klip, buk, udklinkning og punktsvejsning af tyndplader. Vi arbejder typisk i metaller som varm- og koldreducerede stålplader, SPO-plader, rustfri plader, aluminium plader og messingplader.
Vores tyndplade-specialer
ITC-Metalværksteds arbejde med tyndplader er ofte en proces, hvor der også indgår et element af svejsning. Gennem årene har vi effektiviseret vores work-flow, hvor tyndpladearbejdet i kombination med vores svejserobot, resulterer i en meget effektiv proces. Det giver de bedste resultater og den mest effektive arbejdsgang.
Eksempler på tyndplade-opgaver vi har løst for vores kunder
Vi producerer en del forskellige transport-/ opbevaringskasser til vvs-brancen, eksempelvis:
Transport/opbevaring-kasser til vandpumper, nikkelrør, loddefitting.
Diverse stålkasser til opbevaring af forskellige former for skære/slibeværktøj.
Herudover fremstiller vi komplette skærevogne og 3-ben til rørarbejde. I disse produkter indgår flere tyndplader i form af hylder og bakker.
Til andre brancher fremstiller vi specielle former for konceptholdere og bogstøtter til boghandlere og biblioteker, og vi producerer forskellige tyndpladebeslag til bl.a. byggesektoren.
Olietanke for Lundberg Tech
En typisk tyndpladeopgave er serie af olietanke, vi producerer for virksomheden Lundberg Tech. Lundberg Tech producerer bl.a. udsugningsanlæg, som gør det nemmere at genanvende plast i industrien. I de anlæg bruges et knivhus, hvor knivene skal forsynes med olie. Olietanken producerer ITC-Metalværksted.
"Lundberg Tech har arbejdet sammen med ITC-Metalværksted siden 2011. Vi er meget begejstret for samarbejdet, for ITC-Metalværksted leverer altid til tiden og i den høje kvalitet, der kendetegner vores produkter."
"Vi er også glade for at kunne arbejde sammen med et firma, som har en klar social profil og som er med til skabe beskæftigelse til borgere på kanten af arbejdsmarkedet."
- Karsten Klein, Chief Operating Officer
Processen består bl.a. af bukning af tyndplader, manuel svejsning og robotsvejsning.
Antennekasser for Scan Antenna
En anden type tyndpladeopgave er antennekasser og antennefødder, som ITC-Metalværksted producerer for Scan Antenna. Det er en opgave med stor volumen, hvor vi stanser elementerne ud og leverer mange tusinde styk.
Udtalelser fra Scan Antenna
Jens Pedersen, stifter af Scan Antenna, udtaler:
- Hos ITC-Metalværksted har vi en leverandør og samarbejdspartner, som vi sætter stor pris på. Vi får lavet stansearbejde af meget høj kvalitet som hjælper med til, at vores produkter i sidste ende lever op til vores kunders høje krav.
Kim Tarvainen, produktionschef fra Scan Antenna, udtaler:
- Kvaliteten af arbejdet ITC-Metalværksted udfører er naturligvis i højsædet, men vi er også glade for at kunne støtte op om det vigtige sociale arbejde, ITC-Metalværksted står for. At få borgere tilbage på arbejdsmarkedet er en sag, som vi meget gerne bidrager til.